Jeg fortryder alt

Polimiken er blevet kontaktet af statsminister Anders Fogh Rasmussen, fordi han følte, at sandheden skulle frem. Vi bringer et udførligt interview med statsministeren, der erkender, at han fortryder alt.

Af Kim Ludvigsen

Du har kontaktet Polimiken for at fortælle, at du fortryder alt, men du har tidligere i år givet et interview til Bo Elkjær fra Ekstra Bladet, hvor du fortalte, at du intet fortryder. Hvordan hænger det sammen?

"Manden har været en pestilens gennem flere år, så han fik bare en sludder for en sladder. Jeg er imponeret af, at Ekstra Bladet kunne fylde hele seks sider med så lidt. Men I virker anderledes seriøse, og det var derfor, jeg kontaktede jer for at få sandheden frem", siger statsministeren.

Polimiken småsludrer lidt med en solbrændt statsminister om, hvordan det går med sommerhuset i Frankrig, og hvordan han hørte om Polimiken. Men virkeligheden trænger sig på: Statsministeren har kun afsat seks timer til interviewet, og han har en masse, han fortryder.

Hvad er det så, du fortryder?

"Jeg må hellere begynde fra en ende af. Jeg må indrømme, at jeg ikke husker de første år ret godt, men jeg kan forstå, at jeg kunne være lidt af en hyleunge, og det beklager jeg dybt over for min mor og far", siger han og fortsætter.

"Mens de første år står lidt svagt, så husker jeg i hvert fald, at jeg ofte drillede min lillebror Peter ved at tage hans legetøj fra ham, så han stak i et vræl. Jeg skyndte mig selvfølgelig altid at give ham legetøjet tilbage, inden vores mor kom farende, så jeg ikke kunne bebrejdes noget. Et par år efter gentog jeg kunststykket med min yngste lillebror, Jørgen".

Din mor fattede aldrig mistanke?

"Nej, jeg havde dækket mig ind ved at levere legetøjet tilbage, så der aldrig var noget at komme efter".

"Efterhånden som jeg blev større, blev jeg også mere opfindsom, så Jørgen måtte ofte lide den tort, at når han havde gjort i bleen, tog jeg ham og legede ride ranke, så det rigtigt kunne blive tværet ud. Det fortryder jeg selvfølgelig i dag".

"Og da Jørgen senere begyndte at bygge huse af træklodser, sørgede jeg altid for at skubbe lidt til klodserne, så husene blev skæve og faldefærdige. Det har jo nok påvirket hans viden om, hvordan et hus skal bygges. Og det er derfor nok min skyld, at han har haft problemer med byggesjusk i sin entreprenørvirksomhed. Jeg vil hermed gerne sende en undskyldning til dem, der har fået bygget hus af min bror. Jeg forstår dem så udmærket, for han har også bygget et hus for mig. Det fortryder jeg også".

Legede I aldrig sammen?

"Jo, selvfølgelig, men jeg udnyttede altid, at jeg var den ældste. Jeg opfandt fx min egen udgave af Matador, som jeg kaldte Samfund. Vi havde politiske partier med hver deres partiprogram, men jeg sørgede altid for at tilpasse mit partiprogram, så det altid var mig, der blev valgt som statsminister."

"Vores lege var selvfølgelig prægede af, at vi voksede op på landet. Og også her udnyttede jeg aldersfordelen. Så når vi legede "Find kolortene", var det altid mine brødre, der måtte indsamle dem.".

"Men det er ikke kun behandlingen af mine brødre, jeg fortryder. I første klasse i skolen ...".

Da siden ikke er længere, er der desværre ikke plads til resten af interviewet. Fortsættelse følger ved lejlighed.