Reklame for Folkekirkens Nødhjælp
Reklame for Amnesty International
Søndag d. 21. januar
POLIMIKEN.DK

Farlig udvikling

Vi lever i en farlig verden med stråling fra skærme og mobiltelefoner, Aspartam, DHMO og gmo-afgrøder.

Vi mennesker har en iboende angst for det nye og ukendte. Og nogle gange tager angsten overhånd, og får os til at opføre os ufornuftigt og unødvendigt tilbageholdende. Da computerne begyndte at vinde frem på arbejdspladserne, var mange bange for, at stråler fra skærmene kunne skade dem, der arbejdede foran skærmene. Man var ikke mindst bange for, at strålerne kunne skade fostre hos gravide skærmarbejdere.

Der blev gennemført talrige undersøgelser, der alle viste, at der ikke var nogen fare. Men hver afsluttet undersøgelse var som regel bare startskuddet til en ny undersøgelse.

Stort set samme handlingsforløb har vi set med hensyn til frygten for stråler fra mobiltelefoner og mobilmaster. Talrige undersøgelser har vist, at strålerne ikke er skadelige, og hver afsluttet undersøgelse har typisk været startskuddet til en ny undersøgelse. Også her har angsten været fokuseret på dem, vi helst vil beskytte, børnene.

I begge tilfælde minder angsten om den, man i gamle dage rettede mod fremmede folkeslag: "De spiser deres børn", dæmoniserede man.

Mange andre skrækkampagner har set dagens lys, ikke mindst takket være internettet. Mens redaktører og andre fornuftige mennesker i gamle dage bremsede de mest vanvittige rygter og skrækkampagner, så har den slags frit spil på internettet.

Et af de mest kendte eksempler er kampagnen mod sødestoffet Aspartam, også kendt som Nutrasweet. Stoffet er et af de mest gennemtestede tilsætningsstoffer til fødevarer, men ikke desto mindre lever skrækkampagnen i bedste velgående på internettet. Og det er lidt trist, for Aspartam er en ganske god hjælp til diabetikere. Og det kan også være en hjælp mod den fedme-epidemi, vi ser i den vestlige verden.

En af de mere specielle skrækkampagner er den mod tilsætningsstoffet DHMO, som man kan læse om i artiklen Farligt tilsætningsstof i fødevarer her på Polimiken. Kampagnen adskiller sig fra skærm- mobil- og aspartam-kampagnerne, fordi de opremsede farer ved DHMO er ganske velunderbyggede. Der er vitterligt mange tusinde mennesker, som hvert år dør på grund af DHMO. Men selvom det er lykkes kampagnemagerne at få enkelte politikere til at ville forbyde DHMO, så er det nok de færreste, der vil undvære stoffet, der også kendes under den kemiske betegnelse H2O - eller i daglig tale: vand.

Kampagnen mod DHMO og den tilhørende hjemmeside er startet for at lære folk at være lidt mere kritiske mod skrækkampagner.

Her på Polimiken håber vi, det lykkes at få et mere angstfrit forhold til nye teknologier. Ikke mindst fordi vi står over for et af de største fremskridt til at mindske forurening og bekæmpe sult i verden: genmodificerede planter, også kendt som gmo-afgrøder.

Genmodificerede planter kan betyde, at man kan øge høstudbyttet eller mindske sprøjtning af markerne - eller begge dele. Man kan fx gøre planter mere hårdføre, så de bedre kan vokse i tørke, kulde eller under andre mindre optimale forhold. Og man kan øge næringsindholdet i dem.

Det giver mulighed for mindre forurening i den vestlige verden, og det giver mulighed for, at ulandene kan brødføde sig selv.

Desværre har vi allerede set angsten stikke sit grimme ansigt frem, endda fra nogle særdeles uventede steder. Greenpeace er således imod gmo-afgrøder. Greenpeace er ikke fortaler for bedre test og forsøg, inden man slipper gmo-afgrøder løs på markerne. Nej, man vil have et decideret forbud mod gmo-afgrøder over én kam. Det er hyklerisk ud over alle grænser fra en organisation, der kæmper mod pesticide-forurening.

Økologisk Landsforening, er også modstandere af gmo-afgrøder. Det er enten økologi eller gmo, ikke begge dele. Sult-problemerne i ulandene løses ved økologisk bæredygtig udvikling. Ja, hvorfor skal vi være de eneste, der må betale en højere pris for frugt og grøntsager i ministørrelse. Og har befolkningen i ulandene ikke råd til at købe økologiske varer, kan de bare spise kager!

Venstreorienterede grupper som SAP er modstandere af gmo-afgrøder, fordi "GMO'erne [er] blevet den bioteknologisk baserede kapitalismes nøgle til nye markeder". Så til pokker med, om en lille tørkeramt landsby i Uganda kan overleve ved hjælp af gmo-afgrøder. Proletarer i alle (velstillede) lande forener eder!

Mange flere organisationer er modstandere, og langt størstedelen af modstanden skyldes angsten for det nye. De fleste af modstanderne taler nemlig ikke om grundige forsøg inden en tilladelse, de vil kort og godt have gmo-afgrøder forbudt. Også selvom det skulle vise sig, at der ikke er nogen fare ved afgrøderne!

Polimiken går selvfølgelig ind for grundige forsøg og test af gmo-afgrøder, inden de slippes løs på markerne. Og ja, der er potentielle problemer:

Egenskaber fra gmo-afgrøder kan i nogle tilfælde spredes til traditionelle afgrøder. Det er ikke nødvendigvis skidt, men det vil være fornuftigt at benytte et forsigtighedsprincip, hvad man da også gør.

Gmo-afgrøder kan risikere at udkonkurere traditionelle afgrøder. Det er ikke i sig selv skidt, da de traditionelle afgrøder også har udkonkurreret andre, mindre givtige afgrøder. Men nogle frygter, at landmændene risikerer at ende i afhængighedsforhold til producenten af gmo-såsæden, omend man skulle tro, at markedskræfterne ville tage hånd om den slags.

Der kan være sundhedsmæssige konsekvenser. De hidtige undersøgelser har dog ikke fundet nogle negative konsekvenser.

Lad os slå fast, at der er tale om potentielle problemer. Lad os finde ud af, om problemerne reelt er problemer, inden vi starter skrækkampagner. Lad os for en gangs skyld lade være med at være bange, bare fordi, der er tale om noget nyt.