Reklame for Folkekirkens Nødhjælp
Reklame for Amnesty International
Torsdag d. 21. november
POLIMIKEN.DK

Aviskrigen optrappet

Dagbladet Politiken ruster sig til et nyt slag i aviskrigen, efter at Polimiken er gået i luften med en ny gratisavis.

Af Kim Ludvigsen

Samme dag som Polimikens netavis gik i luften annoncerer Politiken nedskæringer for at ruste sig til kampen mod den nye konkurrent.

"Konkurrencen mod de andre gratisaviser har været hård, men det lykkedes os at holde skindet på næsen, fordi de andre aviser tabte flere penge end os. Polimiken ændrer billedet totalt, fordi den nye netavis ikke har nogen omkostninger. Vi bliver derfor nødt til at ændre strategi og skære ned på vores omkostninger, så vi kan ruste os til kampen mod Polimiken", siger Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden.

Seidenfaden skønner, at Politikens omkostninger bliver reduceret med omkring 3 procent som følge af nedskæringerne, og at det desværre vil betyde, at avisen skal sige farvel til et antal medarbejdere. Det vides endnu ikke, hvor mange medarbejdere, der vil blive berørt af besparelserne, og hvor stor en del, der vil være henholdsvis administrative eller journalistiske medarbejdere.

"Det er både med sorg og glæde, at jeg modtager nyheden om Politikens nedskæringer", siger Polimikens chefredaktør Kim Ludvigsen. "Jeg er selvfølgelig ked af at være skyld i fyringer, men som gammel skriverkarl på Politiken, er jeg samtidig glad for, at man er forudseende, så avisen kan overleve på længere sigt".

Skulle nedskæringerne resultere i fyring af journalister, behøver de dog ikke at komme til at savne skriveriet. Kim Ludvigsen lover, at journalister, der bliver fyret i forbindelse med Politikens nedskæringer, kan få arbejde på Polimiken, omend der vil være tale om ulønnet arbejde.